Leita ķ Bķbliuni
Vķškaš leiting        Leitihjįlp





       Nżggja Testamenti        Gamla Testamenti
Nżggja Testamenti
Bręv Paulusar til samkomuna ķ Efesus
Kapittul 5
1234 56
tit,konur
1 Veršiš tķ eftirfylgjarar Guds sum elskaš bųrn,
2 og liviš ķ kęrleika, eins og Kristus elskaši okkum og gav Seg sjįlvan fyri okkum sum gįvu og offur, Gudi til tokkaligan anga!
3 Men sišloysi og ųll óreinska og havisjśka mį ikki so mikiš sum nevnast millum tykkara, soleišis sum heilųgum sųmir,
4 ei heldur skammleysur atburšur, dįratala og ótilhoyriligt skemt - einki av hesum sųmir seg - nei, heldur takkargerš.
5 Tķ taš vita og skilja tit, at eingin sišloysingur ella óreinur hevur arv ķ rķki Kristusar og Guds, ei heldur nakar havisjśkur - sum jś er avgudadżrkari.
6 Latiš ongan dįra tykkum viš tómum oršum! Fyri slķkt kemur vreiši Guds yvir bųrn ólżdnisins.
7 Haviš tķ einki viš tey at gera!
8 Tit vóru jś myrkur fyrr, men nś eru tit ljós ķ Harranum; liviš sum bųrn ljóssins!
9 Įvųkstur ljóssins vķsir seg jś ķ allari góšsku og ręttvķsi og ķ ųllum sannleika.
10 - Ja, rannsakiš, hvat Harranum toknast!
11 Og haviš einki samfelag viš verk myrkursins, sum ongan įvųkst bera, nei, revsiš tey heldur!
12 Tķ taš, sum av teimum veršur gjųrt ķ loyndum, er skomm enntį at taka uppį tunguna!
13 Men alt hetta veršur opinberaš, tįiš taš veršur revsaš av ljósinum; alt, sum opinberaš veršur, er jś ljós.
14 Tķ sigur skriftin: "Vakna, tś, iš svevur, og rķs upp frį hinum deyšu, so skal Kristus lżsa tęr!"
15 Aktiš tķ vęl eftir, hvussu tit liva, ikki sum óvķs, men sum vķs,
16 og keypiš hina lagaligu tķš - tķ dagarnir eru óndir!
17 Veriš tį ikki dįrar, men skiljiš, hvat vilji Harrans er!
18 Drekkiš tykkum ikki drukkin av vķni - ķ tķ er spilling! Nei, latiš tykkum fylla av Andanum,
19 so tit tala hvųrt til annaš viš sįlmum, lovsongum og andaligum vķsum - syngiš og spęliš fyri Harranum ķ hjarta tykkara,
20 og takkiš altķš Gudi og Faširinum fyri alt, ķ navni Harra okkara Jesu Krists!
21 Veriš hvųrt ųšrum undirgiviš ķ ótta Kristusar!
22 Tit konur! Veriš tykkara egnu monnum undirgivnar - sum Harranum!
23 Tķ mašurin er hųvur konu sķnar, eins og Kristus er hųvur samkomunnar, Hann, sum er Frelsari likams Sķns.
24 Ja, eins og samkoman er Kristusi undirgivin, skulu eisini konurnar ķ ųllum vera monnum sķnum undirgivnar.
25 Tit menn! Elskiš konur tykkara, eins og Kristus elskaši samkomuna og gav Seg sjįlvan fyri hana,
26 fyri at Hann kundi halga og reinsa hana viš vatnbašnum ķ oršinum,
27 so Hann sjįlvur kundi leiša samkomuna fram fyri Seg ķ dżrd, uttan plett, rukku ella nakaš slķkt, nei, at hon kundi vera heilųg og lżtaleys!
28 Soleišis eru menninir bundnir at elska konur sķnar sum sķni egnu likam; tann, iš elskar konu sķna, elskar seg sjįlvan.
29 Aldri hevur jś nakar hataš sķtt egna hold; nei, hann fųšir taš og hevur umsorgan fyri tķ - eins og Kristus ger viš samkomuna.
30 Tķ vit eru limir likams Hansara.
31 Tķ skal mašurin fara frį fašir og móšur og halda seg til konu sķna, og tey bęši skulu verša eitt hold.
32 Hetta loyndarmįl er stórt - taš er Kristus og samkomuna, eg hugsi um viš hesum.
33 Tó skal eisini ein og hvųr tykkara elska konu sķna sum seg sjįlvan. Og konan skal vķsa manninum viršing.