Leita ķ Bķbliuni
Vķškaš leiting        Leitihjįlp





       Nżggja Testamenti        Gamla Testamenti
Nżggja Testamenti
Fyrra bręv Paulusar til samkomuna ķ Korint
Kapittul 10
123456789 10111213141516
1 Eg vil ikki, brųšur, at tykkum skal vera ókunnigt, at fedrar okkara vóru allir undir skżnum, gingu allir gjųgnum haviš,
2 vóršu allir doyptir til Móses ķ skżnum og ķ havinum,
3 ótu allir sama andaliga mat
4 og drukku allir sama andaliga drykk; tķ teir drukku av hinum andaliga kletti, iš fylgdi teimum - og kletturin var Kristus.
5 Tó hevši Gud ongan tokka til flestar av teimum; teir vóršu jś slignir nišur ķ oyšimųrkini.
6 Hetta hendi okkum til fyridųmi, fyri at vit skulu ikki hava hug til hitt illa, eins og teir hųvdu hug til taš.
7 Veršiš heldur ikki avgudadżrkarar, eins og nakrir av teimum - sum skrivaš er: "Fólkiš settist nišur at eta og drekka og reistist at spęla"!
8 Latiš okkum ikki heldur drķva sišloysi, eins og nakrir av teimum drivu sišloysi - og fullu 23 000 ein dag!
9 Latiš okkum heldur ikki freista Harran, eins og nakrir av teimum freistašu Hann - og vóršu dripnir av ormum!
10 Knarriš heldur ikki, eins og nakrir av teimum knarrašu - og vóršu oyddir av oyšaranum!
11 Hetta hendi teir sum fyridųmi, men taš er skrivaš okkum til įvaring, sum hinar sķšstu tķšir eru komnar til.
12 Tann, iš heldur seg standa, sķggi tķ til, at hann fellur ikki!
13 Eingin freisting er komin į tykkum uttan menniskjalig; og Gud er trśfastur, Hann skal ikki lata tykkum verša freistaš śt um taš, iš tit eru ment; nei, Hann skal saman viš freistingini gera eisini śtgongdina śr henni, so tit fįa tolt hana.
14 Flżggiš tķ avgudadżrkanina, elskašu mķni!
15 Eg tali til tykkara sum til tey, iš duga į at skyna - dųmiš sjįlv taš, sum eg sigi!
16 Kalikur signingarinnar, sum vit signa - er hann ikki samfelag viš blóš Kristusar! Breyšiš, iš vit bróta - er taš ikki samfelag viš likam Kristusar!
17 Av tķ at breyšiš er eitt, eru vit, hini mongu, eitt likam; tķ vit hava ųll part ķ hinum eina breyši.
18 Hyggiš Ķsrael eftir holdinum! - Hava teir, sum eta ofrini, ikki samfelag viš altariš!
19 Hvat sigi eg tį? - At avgudaoffurkjųt er nakaš! Ella at avgudur er nakaš!
20 Nei! Taš, sum heidningarnir ofra, ofra teir til illar andar og ikki til Gud; og eg vil ikki, at tit skulu hava samfelag viš hinar illu andar.
21 Tit kunnu ikki drekka kalik Harrans og kalik ilra anda; tit kunnu ikki hava part ķ borši Harrans og ķ borši ilra anda.
22 Ella skulu vit vekja vreiši Harrans! Eru vit sterkari enn Hann!
23 Alt er loyviligt - men ikki alt er gagnligt! Alt er loyviligt - men ikki alt byggir upp!
24 Eingin sųki sķtt egna, men ein og hvųr nęstans!
25 Alt, sum ķ kjųtbśš veršur selt, kunnu tit eta og ikki fyri samvitskunnar skuld spyrja meir um taš;
26 tķ jųršin og alt, iš hana fyllir, hoyrir Harranum til.
27 Og bżšur onkur av hinum vantrśgvandi tykkum inn - og tit vilja fara - so kunnu tit eta alt, iš fyri tykkum veršur sett, og ikki fyri samvitskunnar skuld spyrja meir um taš.
28 Men sigur onkur viš tykkum: "Hetta er offurkjųt!" so latiš vera at eta taš - fyri hansara skuld, sum segši tykkum taš, og fyri samvitskunnar skuld!
29 - Eg meini ikki viš eins egnu samvitsku, men samvitsku nęstans; tķ hvķ skal fręlsi mķtt verša dųmt av samvitsku eins annars!
30 Njóti eg taš viš tųkk, hvķ skal eg tį verša śtspiltur fyri taš, sum eg takki fyri!
31 Annašhvųrt tit tķ eta ella drekka - ella hvat tit gera - so geriš alt Gudi til dżrd!
32 Veriš ongum til įstoyt, hvųrki Jųdum, Grikkum ella samkomu Guds!
33 Soleišis royni eg eisini ķ ųllum at vera ųllum til vildar og sųki ikki taš, sum męr sjįlvum er til gagn, men taš, sum hinum mongu er til gagn - fyri at tey kunnu verša frelst.