Leita Bbliuni
Vka leiting        Leitihjlp





       Nggja Testamenti        Gamla Testamenti
Gamla Testamenti
Fyrsta Msebk
Kapittul 44
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38
39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
1 Sani segi hann vi tann, i st fyri hsi hansara: "Lat korn sekkirnar hj monnunum, so miki, sum teir gongur, og legg peningin hj hvrjum ovastan sekk hansara!
2 Og bikar mtt, silvurbikari, skalt t leggja ovast sekkin hj t yngsta, saman vi peninginum fyri korn hansara." - Hann gjrdi n, sum Jsef segi vi hann.
3 Um morgunin, ti ljst var vori, ltu teir so menninar fara avsta vi eslum snum.
4 Men ti teir vru komnir eitt sindur t um bin, segi Jsef vi tann, i st fyri hsi hansara: "Far avsta, halt eftir monnunum, og ti t frt teir aftur, skalt t siga vi teir: "Hv hava tit lnt gott vi illum?
5 Hatta er j nettupp bikari, i harri mn drekkur av, og sum hann er vanur at spa ! Hetta var illa gjrt av tykkum!""
6 Ti hann n fekk teir aftur, segi hann hetta vi teir.
7 Men teir svarau honum: "Hv sigur harri mn so? Ta er minni enn so, at tnarar tnir skuldu gjrt naka slkt!
8 Peningin, i vit funnu ovast sekkjum okkara, hann hvdu vit j aftur til tn r Knaanslandi; hvussu skuldu vit t fari og stoli silvur ella gull r hsi harra tns!
9 Tann av tnarum tnum, sum ta verur funni hj, hann skal doyggja, og sani skulu vit vera trlir hj harra mnum, hinir!"
10 Hann svarai: "Ja, lati ta vera, sum tit hava sagt! Tann, i bikari verur funni hj, hann skal vera trlur mn, men tit, hinir, skulu vera frir."
11 So skundau teir sr og lyftu hvr sekk sn niur jrina, og hvr loysti av sekki snum.
12 Hann fr so at leita, fyrst hj t elsta, og hann endai hj t yngsta - og bikari var funni sekki Benjamins.
13 T skrddu teir klini, lgdu aftur eslini og fru aftur til bin.
14 Juda og brur hansara komu inn hj Jsefi - sum ikki var farin fr hsum enn - og teir kastau seg til jarar fyri honum.
15 Men Jsef segi vi teir: "Hvat er ta fyri naka, i tit hava gjrt! Vitstu tit ikki, at ein maur sum eg dugir at spa?"
16 Juda svarai: "Hvat skulu vit svara harra mnum, hvat skulu vit siga, og hvussu skulu vit rttvsgera okkum! Gud hevur funni misger tnara tna! - Ja, vit eru trlir hj harra mnum, bi vit og tann, i bikari var funni hj!"
17 Men hann svarai: "Ta er minni enn so, at eg geri slkt! Tann maur, i bikari var funni hj, hann skal vera trlur mn, men tit, hinir, kunnu frii fara heimaftur til fair tykkara."
18 T steig Juda fram til hansara og segi: "Hoyr meg, harri! Lat tnara tn tala eitt or, mean harri mn hoyrir, og lat ikki vreii tna tendrast upp mti tnara tnum - t ert j sum Farao!
19 Harri mn spurdi tnarar snar: "Eiga tit fair ella brur?"
20 Og vit svarau harra mnum: "Ja, vit eiga ein gamlan fair, og hann eigur ein ungan son, sum var fddur elli hansara, brir henda sonin er deyur, og n er eingin uttan hann eftir murina, og fair hansara er so gur vi hann."
21 So segi t vi tnarar tnar: "Komi vi honum higar til mn, so eg kann fa hann at sggja vi mnum egnu eygum!"
22 Men vit svarau harra mnum: "Drongurin kann ikki fara fr fair snum, t fair hansara doyr, fer hann fr honum!"
23 T segi t vi tnarar tnar: "Kemur hin yngsti brir tykkara ikki higar vi tykkum, so koma tit mr ikki fyri eygu aftur!"
24 Ti vit so komu heimaftur til ppa - tnara tn - sgdu vit honum ta, i harri mn hevi sagt.
25 Ti ppi so seinni segi: "Fari avsta aftur og keypi okkum eitt sindur av korni!"
26 so svarau vit: "Vit kunnu ikki fara hagar, uttan yngsti brir okkara kemur vi - t skulu vit fara hagar - t vit koma ikki manninum fyri eygu, uttan yngsti brir okkara er vi!"
27 T segi ppi - tnari tn - vi okkum: "Tit vita sjlvir, at eg tti tveir synir vi konu mni.
28 Annar fr fr mr, og eg segi: "Hann er iva sundurskrddur!" - Og eg havi ikki s hann sani t.
29 Taka tit n eisini henda fr mr, og ein vanlukka hendir hann, so gera tit, at gru hr mni fara vi sorg niur deyarki!"
30 - Komi eg t n heimaftur til ppa - tnara tn - uttan at drongurin, sum ll sl hansara er so fast bundin til, er vi,
31 so verur ta deyi hansara, vi ta sama sum hann sr, at drongurin er ikki vi, og tnarar tnir gera t, at gru hr fairs okkara - tnara tns - vi sorg fara niur deyarki.
32 T tnari tn tk seg at svara ppa fyri drongin og segi: "Havi eg hann ikki vi aftur til tn, so skal eg vera ein skuldari fyri ppa allar dagar mnar!"
33 - Lat t tnara tn vera eftir sum trl hj harra mnum stain fyri drongin, men lat drongin fara heimaftur vi brrum snum!
34 T hvussu skal eg kunna fara heim aftur til ppa, uttan at drongurin er vi! Eg orki ikki at sggja sorgina, i t kemur yvir ppa!"